Emil er autoriseret erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver med speciale i ledelse, kommunikation og psykisk arbejdsmiljø. Emil har igennem flere år superviseret grupper af ledere, psykologer og fagprofessionelle med fokus på temaer som ledelse, kultur og etiske dilemmaer.
Emil har de sidste 12 år arbejdet med ledelse og organisationsudvikling for ledere på alle niveauer i Forsvaret og har erfaring med, hvordan ledelse udøves og udvikles under unikke betingelser. Emil har også erfaring fra andre brancher samt erfaring med organisationsudvikling og lederuddannelser. Han har udviklet HR-koncepter som f.eks. ledelsesevaluering og rådgiver om, hvordan man kan designe og implementere det i organisationer, så der er fokus på både effekt og etik. Emil har desuden i flere år været tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor bl.a. på området for arbejds- og organisationspsykologi og er en erfaren underviser og oplægsholder.
Vi tilbyder ledersparring – både individuelt og i gruppe - til ledere, der ønsker at styrke deres personlige lederskab og relationelle færdigheder. Altid med en opmærksomhed på den konkrete praksis og kontekst, som den enkelte leder står i. Og med fokus på at skabe handlekraft og udvikling – også i kompleksitet og under krydspres.
Vi tilbyder afdækning af det psykiske arbejdsmiljø med fokus på risikofaktorer og beskyttende faktorer samt på organisering, arbejdskultur, ledelseskvalitet og psykologisk tryghed. Dette foregår gennem dialog med jer som organisation samt via spørgeskemaundersøgelser og interview. Målet er at skabe en nuanceret forståelse af arbejdsmiljøet, så I får anbefalinger til konkrete forbedringer og et sundere arbejdsliv.
Vi tilbyder oplæg og workshops, der skaber indsigt og udvikling inden for ledelse, psykologisk tryghed, kommunikation, samarbejde, psykisk arbejdsmiljø og ledertrivsel. Ved hjælp af konkrete værktøjer og praktiske øvelser hjælper vi teams og ledere med at styrke relationer og skabe resultater.
Vi rådgiver organisationer i arbejdet med at designe og gennemføre APV’er, ledelsesevalueringer og trivselsmålinger samt med at lave opfølgning med dialog mellem de involverede som omdrejningspunkt. Den opfølgende dialog er særlig vigtig – selv om den somme tider opleves vanskelig af ledere – for at kunne forstå resultaterne og omsætte dem til konkrete handlinger.
Vi tilbyder supervision, der støtter personlig og faglig udvikling for ledere, psykologer og fagprofessionelle. Gennem refleksion, sparring og konkrete redskaber hjælper vi med at håndtere komplekse problemstillinger, etiske dilemmaer og ledelsesmæssige udfordringer og at få øje på nye perspektiver og handlemuligheder.
Vi tilbyder målrettede forløb, der styrker ledelse, psykologisk tryghed og samarbejde i større og mindre organisationer. Gennem en struktureret proces med sparring og praktiske værktøjer hjælper vi med at skabe varige forbedringer til gavn for både mennesker og opgaveløsning.
Når noget er svært i arbejdsmiljøet, og relationerne er belastet, skyldes det ofte et komplekst samspil af mange forskellige faktorer. Det er afgørende at søge at forstå disse sammenhænge. Derfor søger vi at få en god forståelse af netop jeres organisation, jeres opgaveløsning og jeres kultur.
På den måde kan vi skabe skræddersyede løsninger tilpasset jeres specifikke behov. Med fokus på jeres organisations unikke udfordringer og mål tilbyder vi rådgivning og støtte – uden at give køb på vores faglighed og etik.
Emil har mange års erfaring som erhvervspsykolog og rådgiver. Han har arbejdet med at skabe udvikling i private og offentlige organisationer, der opererer under komplekse betingelser som f.eks. højt pres, politisk bevågenhed, omskiftelighed og uforudsigelighed og høje følelsesmæssige krav.
Emil tror på, at reelle forandringer skabes gennem en praktisk tilgang og en dyb forståelse af de udfordringer, mennesker og organisationer står over for. Med analytiske og løsningsorienterede metoder finder vi veje sammen – også når udfordringerne er store.
Du er altid velkommen til at kontakte Emil for en uforpligtende snak om jeres situation og behov.